søndag den 28. juli 2013

Barnevognspude

Fredag aften syede jeg en barnevognspude. Egentlig er Klara Johanne rigtig dygtig til at sidde selv, men når vognen bumler afsted nede i skoven, tænker jeg at det må være rart for hende at have lidt ekstra støtte udover det ryglæn der er i barnevognen.

Puden er syet efter Lises meget fine og populære DIY

Vejledningen er nem at følge og puden hurtig at lave. Jeg tegnede mønster, klippede stof og syede puden på ca. 2 timer. Det var lidt en pludselig indskydelse at afprøve vejledningen, så der var ikke indkøbt de anbefalede Ikea puder til fyld. I skabet (det overproppede skab, på det overrodede syværelse) fandt jeg nogle stive rester af pladevat, som blev til fyld. Det gør altså at puden ser lidt knoldet og skæv ud. Det må jeg så tage med denne gang.

Den søde husmodel var så venlig at stille op til affotografering, selvom hun lige var vågnet og ser derfor lidt klatøjet ud på de første billeder ;-)

Jeg tror vi kommer til både, at bruge puden når rygstøtten er oppe og KJ har selen på, og med rygstøtten nede hvor puden er skubbet helt tilbage i kalechen. På den måde sidder KJ trygt og godt inde i vognen, i læ for vind og vejr (når der ikke længere er så steghedt får vi jo overlæderet på igen og så er det måske smartest at sidde helt tilbage? Det må vise sig til efteråret).

Herunder følger en vild baby-billed-spam af en mere eller mindre tålmodig mus, der lige skulle have lov til at vågne op. Hold kæft, hvor er hun lækker hva'?! #morpral #meremorpral #pralpralpral







...hvad er nu det her mor... skal jeg blandes ind i det?

-ups, tabte bideringen og Limse

..åhhh, jeg er da træt...

Hey, det er da vist min suttesnor der ligger derovre i hjørnet...

Hallo mor, tager du stadig billeder?!

Mottly får sig lige sneget med på sidelinjen

Okay, er det her det sidste billede hvor jeg skal sidde sådan her?

Næ, hov, nu sidder jeg helt inde i kalechen. Det er da meget sjovt, det har jeg aldrig prøvet før.

Og Limse er her

hahahahah

"Skeptisk baby"

Vil du have Limse, mor?


Arhhh, Limse! Lad lige være med at falde ud af min hånd!

Pyh, nu fangede jeg den igen

Dæhhh, retardo mor, fortsætter det her? Hahahaha

Ej, stop nu....

Hov, er der mere spændende lige foran mig

Det må jeg have fat på

Limse er nu skøn at smage på <3
















lørdag den 27. juli 2013

Klara Johanne, 6 mdr

Den 9. juli blev vores lille mus som skrevet 6 mdr. (Advarsel om kliche) Det er slet ikke til at forstå at hun er blevet så stor! :-) Nu kan hun jo alt muligt... Spiser grød og mad med velbehag, sidder selv, rækker ud og strækker sig efter alting, er meget interesseret i vores hund og lige i dag rejste hun sig på alle 4 for første gang. Viiildt.... 

På dagen., som nu er en 3 uger siden, holdt vi Lagkagefest! Mmmm. Vores bidrag til festen var en Pavlova. Det var første gang jeg lavede en sådan, bestemt ikke sidste! Lækker, lækker kage der var nem og hurtig at lave.
Opskriften fandt jeg hos MorMedMegetMere

Og selve hovedpersonen hun nød vist bare al opmærksomheden <3













fredag den 26. juli 2013

Baby spam

Sommeren er fantastisk i år! Vi nyder den i fulde drag. De sidste 10 uger har vi jo været så privilligerede at vi begge har været hjemme sammen med den lille mus <3 Det har været skønt!
Bla. har vi fået lavet ny terrasse, flisebelægning langs huset og lagt den gamle terrasse om. Jamen, så lækkert det er! KJ sidder på de nye fliser på billederne herunder.
I mandags startede far på job igen, dog kun i 3 uger for så igen at holde 3 ugers ferie, hihi. Åh, det er da herligt!

Derefter kommer der nok noget virkelighed med job, pasning, jobsøgning osv og banker på, men indtil da vil vi nyde friheden i fulde drag!

Forleden morgen inden det blev alt for hedt og sommerlækkert, havde jeg KJ i det fine, søde strik sæt som Ingbritt (MusshiCph på Instagram) lavede da vi ventede på den lille mus sidste sommer. Vi har brugt sættet flittigt siden marts og det passer faktisk stadig! Fedt :-) 

Jeg er dog ikke sikker  på at det passer til efteråret ;-) Derfor har jeg bestilt et nyt sæt hos Ingbritt! Denne gang i grå strik (Drops BabyAlpacca, mellemgrå 8465) med rosa Liberty (Melanie Atai). Jeg glæder mig rigtig meget til at se det færdige resultat, men først skal stoffet lige komme hjem fra UK :-)










 




torsdag den 25. juli 2013

Køkkengrej og grimme køkkenting

Som sagt er jeg blevet hooked på at bruge tid i køkkenet! Så begynder man jo at gå lidt op i det med godt køkkengrej.

Nogle af de yndlinge jeg har i køkkenet er ikke specielt dyre eller fancy, det er bare ting der er rigtig praktiske.

Et af de redskaber jeg bruger rigtig tit, er deciliter målet. Uhyre simpelt, men praktisk med hank til at hænge på skålen og nemt at rengøre. 


Den næste yndlingsting er helt klart min saks! Jeg bruger den til alt muligt. Åbne div., klippe toppen af poser inden de ryger i fryseren, klippe persille, klippe hak i boller og alt muligt andet.


Noget jeg bruger meget og ikke ville undvære er også dejskraberen. Men trods det jeg har 4 stk, har jeg ikke den helt rigtige. Den gode skraber der er tilpas stiv og samtidig fjedrene. You know? Hvilken en skal man vælge?


Hvis du bander og svovler hver gang der skal rives gulerødder, så prøv et Microplane rivejern! Det er virkelig kram og det går som en leg at rive hårde grøntsager såvel som blød ost.
Det store rivejern bruger jeg f.eks. til gulerod, kartofler, løg, ost, marcipan og chokolade. 
Det lille rivejern er rigtig fint til f.eks. parmesan, citronskal og muskatnød. Når jeg river muskatnød bruger jeg altid den smarte firkantede dims der er på billedet :-) Det er en holder der sættes på rivejernet og som så glider på rivejernet og holder nødden fast. På den måde kan man bruge den mindste lille rest uden snittede naller. Smart.


Til opbevaring kan jeg enormt godt lide patent glassene fra Weck. De er bare så fine og nostalgiske. De er på ønskelisten så vi kan fylde køkkenet med flere af dem. Desuden ser det ret lækkert ud når glassene bruges til anretning; se f.eks. her og se lige hvor smukt det kan være her. Til opbevaring af tørvarer her. Tip til indkøb her.





I mit sidste køkkengrejs indlæg viste jeg en liste over ting jeg lige nu drømmer om til køkkenet. 
Her kommer listen igen -nu med billeder :-)

I mit sidste indlæg: 
Lige nu drømmer jeg om

- ny holder til køkkenrulle
- ny brødkurv (evt. fra Muuto)
- smart lille kaffemaskine (skal det være en Nespresso?)
- kraftig blender med holdbar kobling (har to i kikkerten, Wilfa og Kitchenaid)


1. Ny køkkenrulleholder
Altså billedet taler vist for sig selv.... Vi må have en ny køkkenrulleholder! 
Det sjove er at den jo nok har set hærget ud i flere år, men ingen af os har lagt mærke til det! Er det ikke utroligt at man kan have noget der er så grimt uden at tænke på det. Haha.

Men hvilken køkkenrulleholder skal vi så have?


2. Brødkurv
Og så var der brødkurven.... Ja... historien er den samme som ovenfor! Det man ikke kan se på billedet er at kurvens "buer" er ved at falde af, når man tager fat i den. Jeg kan ligeså tydeligt huske at jeg købte den i Fakta til 35kr da jeg flyttede til Frederikshavn for 10 år siden.... Well, lad os bare sige at den også er udskiftningsklar.
Her har jeg fundet en potentiel afløser. Jeg tror at Wicker Brødkurven fra Muuto vil passe godt til os. Den er kommet på ønskelisten :-)


3. Kaffemaskine
Så var det med kaffemaskinen der var utæt. Altså, når man er kaffeglad som mig er det jo ikke rart at være uden en brygger. Så indtil vi har fundet en anden løsning/så længe vi vil have den, har vi lånt Kristians mors ekstra MoccaMaster. Jeg skal ellers love for at den hurtigt kan brygge noget kaffe.

Meeen der er sneget sig en anden kaffebryger på min ønskeliste, nemlig en Nespresso maskine. Det er da fikst at kunne lave en kop af gangen.


4. Blender
Der har jeg besluttet at det skal være en Wilfa, så den skal bare klikkes hjem.

For at fortsætte listen med køkkendrømme kan jeg sige at jeg ønsker mig en pæn og funktionel termokande! Findes det?

Vil I se min termokande?


Det er den her der er på bordet hver dag. Da jeg gik i skole havde jeg den endda med til forelæsninger! Hahaha, den er sgu da grim! Den er købt i en genbrugsbutik i Løkken for 20kr. Den kan det som vores fine termokande ikke kan -nemlig holde kaffen varm!

Den fine kande er meget flot, en klassisk Bernadotte kande fra Georg Jensen. Bare ærgerligt at det er en såkaldt "serveringskande, så den holder kun kaffen varm i 30-40 min. Ikke smart...


Her er de to kander ved siden af hinanden. Hvis bare man kunne få den til højre med egenskaber som den til venstre!


Så er der ham her... Hr. Elkedel. Nøj hvor er den træls at have stående, den pynter jo ikke ligefrem og stjæler en del bordplads. Ham drømmer jeg om at skifte ud med et armatur med kogende vand. F.eks. det fra Fumu. (måske ikke super energi rigtigt, men herligt bekvemt! åh.. de dilemmaer)


Det her køkkengrejs indlæg vil jeg slutte af med at vise den smukkeste isform som vi har fået af Kristians farmor. Den står egentlig mest til pynt i køkkenet, men en gang imellem fylder vi den med is eller fromage og tænker lidt på farmor mens vi nyder godterne.







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...