fredag den 9. november 2012

På udkig efter nyt garn

Så er det fredag eftermiddag! Med weekendens komme fik jeg afsluttet den første uge af en rigtig spændende virksomhedspraktik! Så har jeg 3 ugers praktik tilbage inden der officielt er dømt barsel :-) 

Lige om straks begiver jeg mig mod København sammen med tøserne fra gymnasiet. Så weekenden kommer til at stå på hygge, god mad, masser af frisk luft og gåture og sikkert en del babysnak eftersom vi er 2/5 med tyk mave og 2/5 der har rollinger :-) Mon ikke jeg kommer til at mini-blogge ret kraftigt på sådan en tur til Staden.. Du kan følge mig på Instagram under "Ditts" :-)

Til den lange biltur Frederikshavn-København har jeg pakket garn og opskrift til en julegave... Det er jo lidt svært at afsløre for meget om. Det jeg kan afsløre er at jeg går og forsøger at finde noget garn der er egnet til et lille zig-zag hæklet tæppe til barnevognen. Tæppet skal laves ligesom dette HER. Jeg vil gerne lave det på en nål 5, og så skal det være ca. 60 x 90 cm.

Tror I dette garn fra Drops duer til tæppe?

Jeg kan ihvertfald virkelig godt lide det farveudvalg der er. Og synes garnet er vildt lækkert og blødt, er bare i tvivl om det vil give sig for meget?

God weekend til jer alle - vi ses på Instagram :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...